Bilen er udstyret med 4Motion som oversat til dansk er firhjulstræk. Bilen er fra fabrikken sat til at trække 80/20 dvs den trækker med 80% kraft på forhjulene og 20% kraft på baghjulene. Hvis man tilslutter f.eks en Carista ODB2 læser kan man selv regulere fordelingen til f.eks 50/50.
Du kan når du køber bilen bestille den med differentialspærre (Et differentialespærre forhindrer at hjulene får en uligevægtig omdrejningshastighed). Så får du en knap hvor du kan aktivere differentialspærret når du har behov for det.
Jeg fravalgte at købe bilen med “differentialspærre” mest pga prisen. Jeg kan ikke huske hvad det kostede, men jeg mener det var mellem 15-20.000kr. Men jeg fravalgte det også fordi bilen i forvejen er udstyret med elektronisk differentialspærre.
Elektronisk differentialspærre bruger ABS-sensorer på de trækkene hjul til at bestemme, om det ene hjul drejer hurtigere end de andre. Den bruger ABS-systemet til midlertidigt at bremse for at afbalancere trækkraftbehovet for de trækkende hjul.
På engelsk hedder det “Electronic Differential Lock” alias EDL.

