Vejrudsigten lovede regn og jeg skal lige love for at vi fik regn. Hele formiddagen styrtede det ned. Vi havde overnattet på en plads helt ude ved kysten men højt oppe. Så vi skyndte os videre før lynet slog ned i os. Vi kørte og kørte og først efter frokost og inde i Albanien klarede det op og solen kom frem.
Vi holdt et par timers pause og fik ryddet op. Tørret lidt vådt tøj fra bagageboksen der ikke er 100% vandtæt og fik også en lille lur.
Vi lagde planer for resten af dagen og besluttede at køre videre mod Nord Makedonien. Vi ville egentlig have været hele vejen ned gennem Albanien men tidstabellen taget i betragtning kører vi direkte mod Nord Makedonien og Grækenland.
Vi slår lejr ved Ohrid søen i Nord Makedonien.