Så endte det alligevel med at blive en køredag. 399 km på kystvej der svinger ind og ud hele tiden og hvor farten ligger på 50-60 km/t – ja så tager det en hel dag hvis vi nå til Tyrkiet.
Vi passerede gennem Bosnien men gjorde ikke holdt. Her længere nede af kysten er Kroatien delt af en smal bosnisk tange og der er ikke noget int at se i den lille del af Bosnien. Vi overvejede et lille smut til Mostar, men vi har været der så vi lod være. Undervejs nød vi fantastiske udsigter og indkøb af frugt i en af de små frugt- og grøntboder der er langs vejen.
Så var vi pludselig i Montenegro. Vi gjorde holdt i byen Zelenika hvor vi fandt en fin plads ved en lille havn/strand. Steen tog en svømmetur og senere spiste vi aftensmad. Den bestod mest af en stor tomatsalat med noget ubestemmelig hård ost. Om det var feta eller permasan (på glas i olie) fandt vi aldrig ud af. Vi kunne desuden nyde en ret smuk solnedgang over bjergene.
Vejrudsigten truede med regn og skybrud i løbet af natten så vi besluttede at køre videre mod Albanien hvor der ikke var regn.
Flag nummer 27 (et flag pr land bilen har været i) 
Dubrovnik er for turistet 
Frugtbod langs vejen 
Solnedgang i Zelenika 
Solnedgang i Zelenika