Vi vågnede i Sagrado, Italien med en lille smule regn. Nå ikke at det gjorde så meget for de lovede snarlig opklaring. Vi tog det stille og roligt og kom derfor først afsted klokken 9. Så vi kørte sydpå og snart kørte vi ind i Slovenien igen. det er og bliver et dejligt land der er ikke så mange mennesker, naturen er fantastisk og der er stille og roligt.
Snart kom vi til grænsen mellem Slovenien og Kroatien. det tog lidt tid ca. 20 minutter inden vi kom over. de gad nærmest ikke engang se vores pas. Så skal jeg ellers love for at vi fik regn et kæmpe skybrud der varede en halv times tid så der var ikke andet at gøre end bare at køre og køre indtil solen begyndt at skinne igen.
Så vi fortsatte hurtigt videre af motorvej for at få ædt nogen km. Målet var de smukke strande syd for Zadar. Her fandt vi en dejlig strand og gik straks i vandet. Her er 30 grader i skyggen og vandet er 26. Skønt…… om vi bliver her i nat ved vi endnu ikke.