Så kom vi hjem. Efter 10.535 km. Jo, der er langt fra Farum til Marrakech. Bilen har kørt uden problemer, uden skade kom vi dog ikke hjem. En stort stenslag resulterede i en lang revne i forruden. Det må vi så klare med forsikringen. Bilen har ikke brugt en eneste dråbe olie og har kørt 12,5 km/l.
Vi har brugt 10.668,-kr på diesel og 1314,-kr på vejafgifter og 4600,-kr på lommepenge.
Ville vi gøre det igen. Ja, men enten skal vi have mere tid eller også skal de daglige distancer være kortere. Bl.a. byder den spanske kyst på et utal af smukke strande hvor man kan bo et par dage og evt udforske baglandet. Vi rejste 18/4 og var hjemme 10/5 at rejse på den årstid i sydeuropa betyder at det endnu ikke er tid for badning. Så badebukserne kunne vi godt ha’ ladet blive hjemme.
Højdepunktet var Marokko. Vi er glade for at vi tog beslutningen selv om vi måtte nøjes med 5 dage i landet. Vi kunne fint ha brugt en måned.
Vi høres ved næste gang vi tager på tur.