I dag kørte vi fra Marakech til Fez, en tur på 550km. Vi valgte at køre ad bagvejen dvs ingen motorvej eller hovedvej. Det forlængede selvfølgelig turen med adskillige timer. Men som tak blev vi belønnet med en fatastisk tur gennem smukke landskaber, fattige landsbyer og skønne bjerge. Vi kom bla gennem landsbyer hvor mængden af mennesker, mennesker der gloede ret intensivt og stemningen, gjorde at vi ikke havde lyst til at stoppe og stige ud af bilen.
Vi havde svært ved at finde hotellet i Fez. Mest fordi vores Google Map ikke virkede pga manglende netværk, men det viste sig også at adressen på Hotels.com ikke var korrekt. Men i et lyskryds var der en fyr på knallert der hurtigt tilbød at vise os vej. Det kom til at koste en 50’er.
Vi fik indrettet os på hotellet. Tog et langt varmt bad nu hvor der var uendelige mængder varmt vand. Så gik vi ellers på vandring i medinaen. Her gælder det om at holde tungen lige i munden. I Fez er der mere end 9500 større eller mindre gader/stræder i medinaen, så man kan hurtigt fare vild. Vi holdt os til sikre ruter. Undervejs fandt vi en keramik butik som have en kvindelig ejer (en af ganske få med kvindelig ejer). Vi valgte at støtte hende også fordi hendes priser var fornuftige og angivet på forhånd. Vi skulle altså ikke stå og “prutte” om prisen. Satte os efterfølgende på en cafe og sad så der og nød livet og byens dagligliv lige for snuden af os.

















