Vågnede til lyden af regnen der sagte dryppede ned. Den første regn i 6 dage. Vi kunne se på vejrappen at det kun ville vare en time eller to så ville solen være tilbage. Vi overnattede på en p-plads i udkanten af byen Villaroyosa. Ikke noget optimalt sted for morgenbad og toilette. Så vi fandt med Google map en øde plet nogen km oppe i bjergene.
Så var det ellers med at gøre klar til store badedag. Jette var først i badet. Desværre var vandet kun lunkent og hvad værre var, at da Steen skulle bade ville varmeren ikke tænde. Banden og svovlen. Efter en større omgang fejlfinding er vi nået frem til at det må være gasregulatoren der ikke virker som den skal.
Vi spiste en omgang let morgenmad (knækbrød med ost) og så videre mod syd. Desværre fik vi undervejs et ret kraftigt stenslag i forruden. Stort nok til at forruden fik en flænge som vi kunne se langsomt blive længere og længere. Vi håber det holder indtil videre eller i det mindste til vi kan få forruden skiftet.
Vi kørte mod ”Salinas de Torrevieja”. En lyserød sø hvorfra man udvinder salt og hvor man også kan se flamingoer. Den bedste måde at se søen og saltbjergene på er at tage en tur med turisttoget. Men det er ikke lige noget for os. Ved hjælp af Google map fandt vi selv en vej til søbredden. Det blæste det kraftigt og derfor var synet af søen ikke så spektakulært som det ellers burde være.
Vi var i udkanten af bymæssigt område så vi besøgte den lokale ”Jem&Fix”, men de havde ingen gasregulator vi kunne bruge. Vi købte noget kraftigt gennemsigtigt tape til forruden ”just in case”. Bilen fik en bilvask og fik al støvet skyllet af sig.
Målet var egentlig at fortsætte til Nerja nord for Malaga. Men der lovede de regn. Så vi stoppede mens solen stadig var fremme på en blå himmel. Vi var kommet til byen Mojacar som har flere smukke sandstrande. Problemet er at man ikke må parkere ved strandene med køretøjer over 5 meters længde. Med vores bagageboks er vi 5,5 m lange. På vej ud til en øde strand passerede vi en lille cafe. Cafefatter vinkede til os og sagde vi måtte gerne holde på hans strand. Som sagt så gjort og kort tid efter sad vi på cafeen med et iskoldt glas Sangria foran os. Der var flere andre gæster bla et belgisk par der også parkerede på pladsen i deres autocamper. Vi fik en lang snak om det at rejse med bil/autocamper. Stemningen i cafeen var hyggelig og solen skinnede så det blev lige til at glas mere af den bedste Sangria vi mindes at ha´fået.
Da solen gik ned trak vi os tilbage til bilen satte ipad/tvét op og så et afsnit af ”Alene i Ødemarken”.
Vi kørte i dag 318km og er nu 3280km hjemmefra.
