Så er vi nået frem til Albanien. Vi ankommer til sydligste Albanien via Nord Makedonien. Det første der slog os var at vejene ikke var så dårlige som vi havde frygtet. Det skulle senere vise sig at være en sandhed med modifikationer. Nu var så tæt på den græske grænse tænkte vi lige at slå et smut inden om Grækenland, men det var ikke bare lige sådan. Det er jo Corona tider og selv om vi mente at have papirerne i orden manglede et eller andet dokument der skulle printes fra internettet. Så vi opgav og vendte snyden mod nord.
Albanien er bl.a. skøn natur og smukke udsigter. Det er også et billigt rejseland og vi havde undervejs ingen som helst problemer med at wildcampe. En nat sov vi i centrum af byen Korce på en p-plads med masser af affald. Måske ikke så smukt, men det føltes sikkert og godt og vi fik set en by vågne. På p-pladsen kunne man fra tidligt morgen købe albansk morgenmad fra en lille salgsvogn. Det var en kaffe med en tilhørende sandwich med grønsager og stegt kød.. Ikke så ringe…
På vejen videre mod byen Gjirokaster have vi et fransk par med. de var begge sygeplejersker og rejste i en stor autocamper som de havde parkeret et centralt sted og så tog på ture derfra. Da har vi det alligevel noget nemmere med folkevognen der kan komme frem overalt.





