Rumænien er et dejligt land at rejse i. Naturen er fantastisk og folk er venlige og imødekommende. Det er selvfølgelig et stort plus at det er et billigt land at rejse i. Vi har været i Rumænien før og det er bestemt ikke sidste gang vi kommer her. To oplevelser glemmer vi ikke lige. Den ene er at køre på Transfagarasan vejen. Den anses af nogle som en af de smukkeste vejstrækninger – i hvert fald i Europa. Den har en længde på 90 km og strækker sig gennem de barske bjerge i Karpaterne. Her er der virkelige fantastiske udsigter. Den anden store oplevelse var vilde bjørne på vejen. Vi ande ikke at det var noget man skulle passe på. Men som du kan se på et af billederne fik vi pludselig en advarsel på vores mobiler. Vi fik teksten oversat via Google Translate og fandt så ud af at man skulle tage sig i agt. 7 bjørne så vi den dag på nedkørslen fra bjergene.






