Så nåede vi frem til Istanbul. Lad mig sige det med det samme. Det er en heksekedel at køre rundt i denne by. Vi havde vha appen Park4Night fundet en p-plads helt inde i centrum blot 15 minus gang fra Den gamle Bazar.
Google ledte os derind uden problemer. P-pladsen var stort set fyldt op, men der var lige en plads til os ved siden af en tysker der tydeligt gjorde opmærksom på med opslag i forruden at det hele var Hare Krishna. Mere om ham senere.
Nå, men det kostede altså 60kr at holde her pr døgn, hvilket var en helt ok pris for at holde under beskyttede forhold. Vi kom hurtigt på plads og så var det ellers bare op i byen.
Vi gik af gader der var fyldt med mennesker, frem til den Gamle Bazar. Verdens største overdækkede Bazar. Men vi blev ret hurtigt skuffede. De solgte guld og smykker, lamper, læder og den slags. Alt sammen rettet mod turister og til turistpriser. Vi spiste på en restaurant i en lille gårdhave og selv om det var rimelig simpel mad kostede det med to glas sur friskpresset juice 160 kr, hvilket er ret meget i tyrkiet. Så vi fik hurtigt nok og forlod bazaren.
Nu satte vi kursen mod den Blå Moske. Men det var også en skuffelse. Bygningen var pakket ind pga renovering og adgang til moskeen var ikke mulig med det tøj vi havde på, så vi gik videre. Ned i et mindre turistet område. En slags Nørrebro i Istanbul og det var meget sjovere og hyggeligere. Her daskede vi rundt og nød tyrkernes fortravlede hverdagsliv.
Hjemme i bilen igen spiste vi sen aftensmad og så lidt tv og gik ellers tidligt i seng. Vi blev vækket midt på natten ved 2-tiden da naboen kom hjem og stillede sig i sin døråbning og begyndte at spille blokfløjte. Sådan noget Hare Krishna agtigt musik. Han lukkede endelig døren men vi kunne tydeligt høre ham spille videre en times tid, gak gak.
