I dag sagde vi farvel til den fine strand ved Cleopatra- Beach. Tyrkiet er et stort land så vi bliver nødt til at æde nogen kilometer i dag for at komme længere ned ad kysten.
Undervejs fik vi handlet ind og vi fik tanket vand på bilen. Vi slog is også ned på en fin strand hvor vi brugte en halv dag på at bade og snorkle.
Bilen gav også for første gang en lille fejlmelding da den pludselig meldte lavt dæktryk. Vi tjekkede luft på den første tank vi mødte og kunne ikke konstatere noget problem. Vi besøgte en lille landsby Yesilurt som det tog noget tid at komme frem til ad meget små grusveje men konstant omgivet af smukke olivenlunde.
Målet var byen Foca. Her skulle egentlig ned til Foca Old Coast men det mindede mest om at køre rundt i medinaen i Marrakech, så vi skyndte os væk. Solen gik ned 1920 så vi fandt hurtig en Park4Night. En bakketop med en p-plads og fin udsigt over bugten. Men endnu en gang må vi konstatere at tyrkerne er nogen grissebasser med deres affald. Det er som om de med vilje rammer ved siden af de opstillede skraldespande. Her var desuden ret populært i hvert fald havde flere slået telt op for natten.